søndag den 30. marts 2014

April-swap - Tema: Et Eventyr

"Et Eventyr" - er temaet for April måneds swap - og der er jo nok at vælge imellem....
Lukket for tilmelding

Denne gang blev vi 3 grupper!  Tak fordi I har lyst til at lege med!

Der bliver 6 personer i hver gruppe, så hver skal lave 6 kort.
Man må gerne melde sig til flere grupper - der skal så laves 6 kort til hver gruppe - temaet er det samme.

Kortene skal sendes til mig, senest: Onsdag d. 30 April. 

Min Adresse:  Vivi Thomsen - Bredgade 50 - 9670 Løgstør

Grupperne er som følger:

Gruppe 1:   Jytte - Lise-Lotte - Birthe - Karin - Mie - Vivi

Gruppe 2:   Karina - Anja - Lise-Lotte - Astrid - Jonna - Vivi

Gruppe 3:   Astrid - Heidi - Jonna - Birthe - Lissy-Hanne - Vivi

Jeg glæder mig til at se alle jeres kort.....

Venlig hilsen Vivi Thomsen

Lidt inspiration:  Svinedrengen - Prinsessen på ærten - Rødhætte og ulven - Tommelise - Store Claus og Lille Claus - Hvad fatter gør.. - Askepot - Alice i Eventyrland - Toppen og bolden - Den lille Havfrue - Snehvide - Tornerose - Det er ganske vist  - osv.



mandag den 3. marts 2014

Marts-swap - Tema: Forårstegn

LUKKET FOR TILMELDING.
"Forårstegn" er vist et meget aktuelt Tema, for den første swap her på bloggen.

Det blev til 4 grupper i alt - med 6 personer i hver gruppe! Det syns jeg er fantastisk flot!

Vi skal hver lave 6 kort, - de der er med i mere end 1 gruppe, skal selvfølgelig lave 6 kort til hver gruppe, temaet er det samme.
Kortene sendes til mig, sammen med en frankeret svarkuvert, senest d. 31 marts.
Min adr.: Bredgade 50, 9670 Løgstør.

Når jeg har modtaget kortene fra alle i en gruppe, fordeler jeg dem og sender dem retur.

Jeg har forsøgt at fordele jer, så i kommer i gruppe med "nye" personer så vidt det har kunnet lade sig gøre.
Os der er med i flere grupper, kan  ikke helt undgå at "støde" på hinanden - men de sidste gange, har kortene været så forskellige, at jeg ikke synes det gør så meget.
Grupperne er som følger:

Gruppe 1:  Jytte  -  Astrid  -  Karina  -  Annette T -  Lissy-Hanne  -  Jonna.

Gruppe 2:  Morkaren  -  Heidi  -  Lise-Lotte  -  Dorthe  -  Happymade  -  Vivi.

Gruppe 3:  Astrid  -  Anja  -  Jonna  -  Eva  -  Lise-Lotte  -  Vivi.

Gruppe 4:  Morkaren  -  Anne-Bente  -  Lissy-Hanne  -  Jonna  -  Mie  -  Vivi.

Jeg glæder mig rigtig meget til at se jeres kort - og tak fordi i har lyst til at lege med!
Rigtig god fornøjelse!

Jeg kan kontaktes på e-mail. HER

Venlig hilsen Vivi.

Regler for ATC-kort

Reglerne for ATC-kort er:

Selve kortet skal have størrelsen 2,5" x 3,5", hvilket svarer
til 64 x 89mm

..kortene skal være forskellige - du må gerne lave en
serie med fx. sommerfugle, men de må ikke være ens.

..kortene må ikke foræres væk eller sælges -
de skal byttes indbyrdes.

På bagsiden skal der som minimum stå ens navn,
men også gerne adresse og email.

Desuden skal kortet have en titel, som også skal stå der.

Kortene skal nummereres fortløbende, og er kortet
fra en serie, skal det også fremgå.

Kortet skal dateres og underskrives.

Der må ikke være huller i kortbasen, afrundede hjørner er ok.

Diverse pynt skal holdes inden for kortes kanter.

Men derudover er der ingen regler..
alle teknikker er tilladt, og kun fantasien sætter grænser.





Velkommen til ATC - Artist Trading Card!

Velkommen til min ATC-swap-blog, for det er lige præcis det denne blog handler om: At bytte ATC-kort!

Der vil blive en månedlig swap, med et fastlagt tema, og med max. 6 personer i hver gruppe. Har man så lyst til at lave mere end 6 kort - ja, så melder man sig bare til flere grupper - temaet vil være det samme.
Der vil blive en sidste dato for  tilmelding, til de forskellige swaps - og en sidste dato for aflevering/afsendelse  af de færdige kort.
Man tilmelder sig en swap, ved enten at skrive i kommentarfeltet under den swap man vil deltage i - eller sende mig e-mail, hvor man skriver hvilken swap man vil tilmeldes.

Der vil også blive små swaps, hvor man får tildelt en "makker", man så skal lave f.eks. 3 kort, og sende direkte til, inden en fastlagt dato. Mere om det når det bliver aktuelt.

Det er gratis at være med i de forskellige swaps - materialer og diverse portoudgifter, hæfter man selvfølgelig selv for.
Kort der bortkommer, eller bliver skadet under forsendelse, vil være på eget ansvar.

Jeg håber I har lyst til lege med, så vi kan få gang i "bytteriet"......

Venlig hilsen Vivi